Nordsjællands Hundecenter

Fodersalg - Til hund og kat

Der findes lige så mange meninger omkring fodring af hund og kat, som der findes hunde og katte.

 
 
 
Jeg har selv været vidt omkring i foderverdenen og har prøvet meget forskelligt til mine egne hunde.
 
Jeg stiftede i efteråret 2009 bekendtskab med et nyt danskproduceret foder fra VetCur-Biotec. Dette firma producerer tørfoder (Gourmix), vådfoder (dåse og pølse), fodertilskud samt produkter til råfodring (Naturals). Produkterne er så vidt, det er muligt produceret af økologiske råvarer, og produktionsdyrenes velfærd er sat i højsædet. GourMix, som er firmaets tørfoder, kan frit kombineres med råfodring, således at man ikke er tvangsindlagt til enten at fodre med tørfoder eller råt mad. Det er derimod en både og løsning. Dette tiltalte mig i den grad, så foderet måtte bestemt prøves af på egen hund. Jeg har været fuldt tilfreds med produkterne, og det samme har min hund. Muligheden for at kunne kombinere tørfoder med råfodring passer perfekt ind i min hverdag og til mit temperament - og jeg er uanset, hvad jeg vælger at servere for min hund sikker på, at han får den kost samt vitaminer og mineraler, som han har brug for, og at foderet så også er overvejende økologisk passer godt i min tankegang, ligesom det tiltaler mig, at der er tænkt på produktionsdyrenes velfærd.
 
Forhandling af foderprodukter fra Vetcur-Biotec til hund og kat
 
Jeg har derfor valgt at forhandle produkterne fra VetCur-Biotec til hund og kat. Kig under produkter og priser til hund , produkter og priser til kat, og VetCur Naturals (råt foder) for nærmere information om de enkelte varer. Har du spørgsmål til produkterne, eller ønsker du at købe nogle af produkterne, kan jeg kontaktes enten pr. mail eller ved at ringe til mig. Produkterne kan afhentes hos mig eller på et nærmere aftalt sted i Hillerød.
Nordsjællands Hundecenter | CVR: 32 69 96 93 | Skævinge Overdrevsvej 3, 3320 Skævinge  | Tlf.: 5120 2158 | kontakt@nordsjaellandshundecenter.dk